Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi tager kontakt til dig snarest muligt.

En bedre hverdag

Helsingør Rusmiddelcenter

Kursus i april – maj 2018

reference-billede

"Jeg er nu blevet mere bevidst om hvornår jeg drikker alkohol, og det til glæde for både mig og min familie" - Philip

Har du eller dine nærmeste en oplevelse af, at alkoholen fylder i dit liv? På kurset En bedre hverdag skaber vi sammen et rum, hvor du har mulighed for at reflektere over dit alkoholforbrug og få et mere afklaret forhold til det, så du kan begynde at arbejde dig hen imod mere glæde og overskud i hverdagen.

  • 1Kurset er en invitation til dig om at reflektere over dit alkoholforbrug.
  • 2Kurset afholdes af medarbejdere fra Helsingør Rusmiddelcenter, der gennem oplæg og dialog giver dig konkrete redskaber, som du kan bruge som inspiration til en eventuel forandring i din hverdag.
  • 3På kurset får du mulighed for at dele erfaringer med andre kursister.
Ring mig op

Dine oplysninger afleveres 100% fortroligt, og videregives ikke til 3. part.

En invitation til at reflektere over dit alkoholforbrug

Om kurset

Der er højst 8 deltagere på kurset, der løber over fire aftener, og hver kursusgang varer to timer. Medarbejderne fra Helsingør Rusmiddelcenter vil hver gang komme med ny inspiration og skabe plads til fælles refleksion.

Hvad laver vi på kurset?

Vi mødes første gang onsdag den 11. april 2018 fra klokken 17.00 til klokken 19.00. Vi mødes fire onsdage i træk i Helsingør Rusmiddelcenters lokaler, hvor Anders og Mette fra Rusmiddelcenteret skaber rum for refleksion. Det foregår uden for Rusmiddelcenterets almindelige åbningstid.

  • Første gang vi mødes giver vi en introduktion til kurset. Kursusdeltagerne præsenterer sig selv, og herefter er der oplæg og dialog om Ændringshjulet samt en introduktion til Alco-app'en.
  • Anden kursusgang er vi i dialog om omgang med alkohol og om alkoholens betydning for vores hverdag. Der vil være et kort oplæg om Sundhedsstyrelsens syv bud, alkoholbarometeret og andre redskaber. Kursisterne vil få udleveret et fordele/ulemper-skema.
  • Tredje aftens tema er fordele og ulemper i forhold til alkoholforbrug. Der vil være dialog og feedback om fordele/ulempe-skemaerne samt om ønsker om eventuel forandring.
  • Den sidste kursusaften reflekterer vi sammen over eventuelle målsætninger for fremtiden. Vi evaluerer også kurset og de redskaber, der er blevet præsenteret.
dag 7

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig, der er over 30 år. Det henvender sig til dig, der har et alkoholforbrug, som du ønsker at se nærmere på og eventuelt justere for at opnå bedre trivsel i hverdagen, et bedre forhold til venner og familie og måske mere overskud til at passe dit arbejde eller andre vigtige aktiviteter. Måden dit forbrug af alkohol påvirker din hverdag på, kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og dette kursus giver dig mulighed for at undersøge, hvor og hvordan du kan arbejde med dine vaner for at give dig selv større livsglæde.